Skal vi kontakte dig? Vi vil altid gerne snakke med dig!
Ring 719 99 719

Egner jeres logo sig til at blive animeret, kan det skabe en masse opmærksomhed omkring jeres brand. Samtidig kan animationen øge kendskabsgraden gevaldigt – især hvis du sørger for, at logo-animationen har en fiks eller overraskende detalje, der får jeres animerede logo til at skille sig ud fra mængden.

De fleste firmaer har et logo. Men alt for ofte er der ikke rigtig nogen, som bemærker det, med mindre du giver det en meget fremtrædende plads eller ligefrem bruger annoncekroner på at markedsføre det.

Det kan du ændre gevaldigt på, ved at få logoet animeret. Derved tiltrækker logoet sig naturligt opmærksomheden, så snart folk lander på jeres hjemmeside – netop fordi det bevæger sig, når de åbner siden i deres browser-program.

Pas på med at overgøre det

Selvfølgelig skal du passe på med at overgøre det. F.eks. bliver det trættende at se på, hvis logoet står og gentager animationen hele tiden. Det kan også være, at I skal sætte det sådan op, at logoet ikke animeres, hver eneste gang folk går til en ny side på jeres hjemmeside. Første gang folk kommer ind på hjemmesiden er oftest nok.

Du skal også være meget påpasselig med at vælge en animation, der er alt for voldsom eller bliver lidt for pop-smart at se på i længden. Det skal være elegant og stilfuldt – og husk på, at du selv skal kunne holde ud at se på det. Også om et, to eller hvor mange år der nu går, før jeres hjemmeside skal have nyt design igen.

animeret logo

Husk noget overraskende

Alene det at bruge et animeret logo, kan virke overraskende i sig selv. Men tilføjer du en eller anden overraskende eller anden finurlig lille detalje til animationen, øger du chancerne for, at folk husker logoet og animationen netop på grund af det.

Det kan være prikken over i’et der lige kom springende ind på plads i logoet til sidst eller en anden detalje, der gør logoanimationen til en lille historie, eller lige giver animationen et twist i en eller anden retning. Brug det til at understrege, hvad I er for et firma eller hvad jeres værdigrundlag eller vision er. Endelig kan I selvfølgelig også bruge det til at fortælle folk, at I måske ikke er så selvhøjtidelige som jeres ”konkollegaer”. Der er masser af muligheder.

Brug det animerede logo i jeres videoer

Men hjemmesiden er ikke det eneste sted, du kan bruge det animerede logo. Får I lavet reklame- eller animerede film, er det animeret logo selvskrevet som enten intro eller måske især outro på videoen. Det giver den vigtige genkendelighed, som er med til at gøre jeres firma til et brand og ikke bare et firma.

Brug et animeret logo på jeres profilsider på de sociale medier

Du kan også bruge det animerede logo på f.eks. jeres Facebook-side. For Facebook tillader nemlig, at du bruger en lille kort video i stedet for et profilbillede. For at kunne gøre det, skal du dog have logo-animationen som en videofilm. Har du det kun som en animeret GIF-fil, skal du først have det konverteret til en video. Det kan du f.eks. gøre på Ezgif.com.

Tilsvarende kan du også bruge det animerede logo på andre sociale medier til at skabe større opmærksomhed omkring jeres profilside.

Brug det animerede logo i jeres bannerannoncer

Kører I med bannerannoncer for jeres firma eller dets produkter, er det naturligt at bruge det animerede logo som en del af et animeret banner. Det tiltrækker mere opmærksomhed til jeres reklame, fordi der sker noget på den.

Eventuelt kan du lade logoet være det eneste, der er animeret i banneret. Det gør det lidt mere sofistikeret og sikrer, at lægger folk ikke mærke til andet, så husker de i hvert fald jeres logo.

Husk at optimere størrelsen af logoanimationen

Ligger dit animerede logo som en animeret GIF, kan du i øvrigt bruge Ezgif.com til at optimere størrelsen på din animerede GIF-fil, så den fylder mindst muligt. Det er en god ide at få gjort, inden du bruger et animeret logo på hjemmesiden – eller andre steder på nettet for den sags skyld. For jo mindre den animerede GIF fylder, jo hurtigere indlæses jeres eller den side, som det animerede logo ellers anvendes på.

Kunne du tænke dig et animeret logo til jeres firma?

Kunne du tænke dig at få animeret jeres logo, så kontakt os allerede i dag. Så kan vi tage en snak om, hvordan vi får givet jer en BYROCO-oplevelse med animerede logoer og andre opmærksomhedsskabende grafiske effekter.