Skal vi kontakte dig? Vi vil altid gerne snakke med dig!
Ring 719 99 719

Vi er meget stolte over at være blevet nomineret til årets blogpris inden for kommunikation og det endda i flot selskab med flere af de største og mest kendte firmaer i branchen. Skal vi vinde prisen, har vi dog brug for vores læseres hjælp. Så synes du, at vi leverer gode, informative indlæg, du kan bruge i hverdagen, så stem på os!

Forleden tikkede der en mail ind af dem, der fik det store smil frem. Det kom fra Aros Business Academy, der administrerer den danske blogpris. I mailen kunne vi læse, at BYROCO var blandt de nominerede til Årets bedste blog i kategorien kommunikation.

Den måtte vi lige læse en gang til. For da vi gik ind på siden, for at se de andre nominerede, var de fleste i vores kategori nogle af de store, gamle velrenommerede kommunikationsbureauer. Det fik os lige til at ranke ryggen lidt ekstra og sætte os godt til rette i kontorstolen med hovedet højt.

Nomineret-badge-4

Hjælp os med at vinde

For selv om det “kun” er en nominering og ikke den endelige pris, er der grund til at være stolte. For det betyder, at der er nogen, der synes, at de tanker, ideer, råd og vejledning vi kommer med på bloggen, er værd at lytte efter, og giver folk noget i hverdagen. At vi har fingeren på pulsen og forstår vores forretningsområde. Så det er et skulderklap af format!

Men selvfølgelig vil vi da gerne vinde prisen og da det er alle de danske bloglæsere, der afgør, hvem der vinder, er vi naturligvis nødt til at bede dig, der læser bloggen om at stemme på os, hvis du da ellers er enig med den jury, der har udvalgt os.

Du kan afgive din stemme indtil 1. november på denne webadresse.

På forhånd tak for hjælpen!

  1. Når du nu er i gang med at hjælpe os, så hører vi naturligvis også gerne fra dig, hvis du har ideer til emner, vi skal tage fat på. Send os en mail, giv os et kald eller udfyld kontaktformularen og lad os give dig endnu en BYROCO-oplevelse med vores blog.