Skal vi kontakte dig? Vi vil altid gerne snakke med dig!
Ring 719 99 719

Gratis marketings viden til alle!

Her på bloggen og rundt om på vores hjemmeside skriver vi en masse om design, online markedsføring og alt muligt andet, der kan implementeres på jeres website eller webshop. Men hvordan du gør det i praksis, skriver vi sjældent noget om. Det råder vi bod på nu med vores nye website webbyro.dk, der indeholder en masse videoer om, hvordan du selv kan gøre noget af alt det, vi skriver om.

Viden er magt i den forstand, at hvis du ikke ved, hvordan du eksekverer den i praksis, kan du ikke bruge den til noget. Så hvad hjælper det, at vi skriver en masse om, hvordan du kan få flere besøgende på din hjemmeside eller til din webshop, hvordan du gør jeres side mere indbydende, lækker og brugervenlig eller hvordan du kan bearbejde folk mere målrettet, ved at få dem til at melde sig til jeres nyhedsbrev.

Aner du ikke noget om, hvordan du skal implementere de enkelte ting i praksis på jeres website, jeres webshop eller jeres Facebook-side for den sags skyld, hvad kan du så bruge al den viden til?

På samme måde er der masser af tips og tricks til, hvordan du kan gøre din hverdag med de mange forskellige CMS’er og andre online-systemer nemmere. Små genveje som hver eneste dag sparer os for en masse tid, når vi arbejder på jeres projekter. Dem deler vi gerne med jer, så I kan bruge den sparede tid på at betjene flere kunder, løse flere opgaver eller hvordan I nu ellers tjener jeres penge.

gratis marketing

Webbyro.dk – gratis viden til dig og alle andre

På hjemmesiden webbyro.dk giver vi dig en masse videoer, der viser, hvordan du i praksis får implementeret nogle af de mange forskellige ting, du ellers normalt ville have brug for et webbureau til at klare for dig. Vi har brudt det helt ned i de små praktiske ting og du kan så se de videoer, du har brug for – og så håber vi, at du vil dele dem og de andre videoer med andre, der har brug for at vide det.

Vi kører sitet som en VLOG, altså en videoblog, hvor vi hver uge udgiver nye videoer om, hvordan du løser hverdagens praktiske udfordringer i WordPress, Joomla, Mailchimp og på Facebook og LinkedIn, samt hvordan du får foretager billedbehandling, SEO- og HTML-optimering i praksis.

Vidensdeling giver altid værdi – også for os

Så nu giver vi ikke bare viden væk om de store linjer inden for webdesign, webteknik og markedsføring på nettet. Nej, vi giver også noget af den praktiske viden væk, som vi anvender i hverdagen, når vi skal implementere de ting, vi skiver om.

Men er det nu ikke tosset, at “forære” viden væk, som vi reelt set kunne tjene penge på at udføre for jer? Nej, ikke i vores verden. Vi tror på at vidensdeling er vejen frem, og vi er ikke i tvivl om, at den viden som vi forærer væk på webbyro.dk, kommer tilbage til os i form af ordrer eller ny viden på et eller andet tidspunkt.

Samtidig mener vi også, at vi ved at give dig både viden om, hvordan I nemmere får løst nogle af de praktiske udfordringer i hverdagen og viden omkring de store linjer inden for webdesign, webteknik og markedsføring, får overbevist dig om, at du med Byroco har fat i den helt rigtige samarbejdspartner.

Tjek de mange praktiske videoer ud her. Skulle du have ønsker til nye videoer, kan du indsende dem via formularen på siden.