Skal vi kontakte dig? Vi vil altid gerne snakke med dig!
Ring 719 99 719

Fremover kan du oprette annoncer, der starter en samtale mellem jer og Facebook-brugeren på Facebook Messenger. På samme måde kan du sende annoncer til de Facebook-brugere, som I allerede har en Messenger-konversation kørende med.

Facebook udvider løbende deres annonceringsmuligheder (læs: indtægtsmuligheder) med nye, avancerede og raffinerede annoncetyper. Således bliver det nu muligt at oprette annoncer, der åbner samtaler med brugerne i Messenger, ligesom du fremover kan sende annoncer via Messenger, til alle de Facebook-brugere, I har haft en samtale med.

Endelig bliver karrusel-annoncer mere mobilvenlige. Det vender vi tilbage til sidst i denne artikel.

Ikke alt der glimter…

De nye Messenger-annonceformer åbner op for nogle helt nye og for brugerne noget anmassende annonceringsmuligheder. Især af sidstnævnte årsag er det en god ide at fare frem med lempe og tænke sig meget godt om, inden I begynder på den slags markedsføring. For de fleste vil det nemlig virke lige så anmassende, som alle de telefonsælgere, der hjemsøger de fleste af os.

Så selv om det er en spændende ny mulighed, skal man ikke afprøve den for enhver pris. Tænk over om jeres målgruppe vil føle det anmassende eller byg en Messenger bot, der giver brugerne en god, sjov og spændende oplevelse på vejen hen til købet. For samtidig er der heller ingen tvivl om, at de nye annonceringsmuligheder helt klart vil åbne op for hidtil usete og meget anderledes annoncer.

Start konversationer med sponserede indlæg

Fremover får du mulighed for at oprette sponserede indlæg i Facebooks nyhedsstrøm, der starter en samtale med jer i Facebook Messenger, så snart en Facebook-bruger klikker på jeres indlæg. Det giver jer helt nye og direkte måder at komme i direkte kontakt med potentielle kunder, lige som I kan udvikle særlige Facebook Messenger bots, der kan tage sig af den indledende eller måske ligefrem hele samtalen med brugerne.

Et firma som Absolut Vodka har f.eks. bygget en sjov og underholdende bot, der hjalp brugerne med at vælge deres favoritdrink og solgte Absolut Vodka til brugerne på den måde. Andre har valgt at have levende mennesker til at sidde og varetage konversationen med brugerne. I begge tilfælde rapporterer de første cases, der kan findes på Facebook Business’ blog om overraskende høje konverteringsprocenter.

messenger

Send annoncer til brugere I har talt med på Messenger

Den anden måde du kan annoncere på Messenger på, er ved at sende annoncer til de Facebook-brugere, I har igangværende konversationer kørende med på Messenger. For i praksis lukkes en sådan samtale jo aldrig, hvorfor I kan bruge den nye annonceform som en form for remarketing. Det giver jer en fantastisk mulighed for at genaktivere brugere, der allerede har udvist interesse for jeres firma og dets produkter gennem at have en Messenger-samtale med jer.

Kræver lidt mere forarbejde end at promovere et indlæg

Begge de nye annonceringsmuligheder kræver, at I har en Facebook Business konto og at I anvender den særlige PowerEditor eller har udviklere, der kan programmere i det særlige Facebook Marketing API for at oprette annoncerne og den tilhørende Messenger Bot. Holder I jer til den mest simple version, der kan sættes op i Facebooks PowerEditor, vil de fleste uden videre kunne oprette annoncen selv ved at følge de anvisninger PowerEditor giver undervejs.

Men skal du til at udvikle en Messenger Bot og give brugerne en lidt mere avanceret, automatiseret oplevelse, kræver det, at I finder en udvikler, der kan programmere bot’en til jer.

Andre nye annonceringsmuligheder gør Facebook-annoncer mere mobilvenlige

Facebook har også forbedret brugeroplevelsen på de såkaldte karrusel-annoncer. I dag er de vandret orienterede, hvilket giver fin mening på en computer eller tablet, men er noget irriterende at navigere i på mobilen.

Fremover får du nu mulighed for at oprette lodrette ”karruseller”, hvor det er muligt at tilføje forskellige Call-to-Action-knapper til hvert enkelt produkt i ”karrusellen”. Det giver et meget flottere og meget nemmere navigérbart element på mobilen.

facebook_messengerplatform

Hvornår kan vi bruge de nye muligheder

De nye annonceringsmuligheder er allerede eller bliver tilgængelige inden for denne måned via din Facebook Business-konto.

Har du brug for hjælp eller inspiration til at udnytte de nye annonceringsmuligheder, så tøv ikke med at kontakte os. Vi har stor erfaring i Facebook-annoncering og kan derfor hjælpe jer hele vejen fra ide og til kørende annoncer. Brug kontaktformularen eller giv os et ring! Så giver vi dig en BYROCO-oplevelse med avancerede Facebook-annoncer.