Skal vi kontakte dig? Vi vil altid gerne snakke med dig!
Ring 719 99 719

Deler du tit andres indhold på firmaets Facebook-side, eller linker du til andres hjemmesider fra jeres egen? Så sender du jo interessant trafik i andres retning. Det kan du lave om på med Snip.ly. Det smarte værktøj giver mulighed for at lave en popup for jeres hjemmeside på den webside, du har delt eller linket til. På den måde kan du trække trafikken hjem igen.

Det er så smart – og frækt – at det faktisk burde være forbudt. Og en dag kommer der sikkert en smart måde, at blokere for det på. Men indtil videre er det så vidt vides. ikke lykkes nogen endnu.

Hvad vi snakker om? Jo, det drejer sig om tjenesten Snip.ly, der effektivt kan øge chancen for, at den trafik du sender ud af din hjemmeside eller de websider, du deler i et Facebook-opslag, alligevel ender med at lande på jeres egen hjemmes ide.

Hvordan virker Snip.ly?

Snip.ly er en webtjeneste, du skal tegne abonnement på. For et fast beløb hver måned kan du lave nogle særlige links, som dels åbner den hjemmeside, du linker til, og dels viser en pop-up i bunden af siden, der fungerer som en reklame for jeres egen hjemmeside.

Lad os tage et tænkt eksempel. Du sælger produkter inden for en eller anden branche og har spottet en spændende artikel om de problemer, dine produkter kan løse hos et andet website. F.eks. på konkurrentens blog.

Det link vil du gerne dele med jeres følgere på Facebook eller et andet socialt medie. Derfor opretter du et link til den pågældende side på Snip.ly. Til linket opretter du så en lille ”annonce” for netop det produkt, der er løsningen på det problem, artiklen omhandler. Fra popup-annoncen er der link direkte hjem til produktsiden på jeres webshop. Ja, måske lokker du tilmed med en ekstra god pris, for at hive kunderne over til jer.

Derefter deler du så det link, som Snip.ly opretter og vupti, får du både givet jeres følgere noget interessant læsning (endda måske hos konkurrenten), samt et godt tilbud på et produkt, du sælger. Det øger chancen gevaldigt for, at dem du har henvist til den pågældende side, kommer tilbage til din webshop eller hjemmeside, når de er færdig med at læse.

Det lyder frækkere end politiet tillader

Det er ikke alene smart, det er også frækt! Derfor er værktøjet også ret udskældt på nettet, fordi mange mener, at du derved stjæler andres indhold for at bruge det i din egen markedsføring.

Det kan de til dels have ret i. Forsvaret for at bruge Snip.ly er dog, at du ikke stjæler indholdet fysisk. Folk får det præsenteret på den hjemmeside, hvor det hører hjemme. Herfra kan dem du har henvist til siden selv klikke videre til andre sider på den pågældende hjemmeside. Og de kan til enhver tid lukke den popup, du har sat ind for neden på siden, hvis de skulle have lyst til det.

Så alt efter hvordan du har det med at gå lige til grænsen i din markedsføring, er Snip.ly en smart måde at sikre, at folk husker, hvor de først så linket – og øger chancen for, at de kommer tilbage dertil.

Nu kender du i hvert fald fidusen!

Godt nytår fra alle os hos BYRO!